Lille Ane

Lille Ane wa kommen o Kant
lille ane var kommen på kant
mæ hind Mue en Daw om jet helder andt,
mig hendes mor en dag om alligevel helder andt
dæ wanket en strenng Fåmåningstååli
der wanket en strenng fåmåningstååli
å den fæk te Punktum et Klask i æ Håål.
og den fik til punktum det klask i en håål
Den lille græed å så pæen: Bebe! ---
den lille græed og så pæn bebe
å no skuld di så vær farre mæ de.
og nu skulle de så være farre mig de


Men ve lille Ane håd suntet sæ let,
men ved lille ane havde suntet sig let
så tøtt hun ilywl te dæ manglet jet.
så syntes hun alligevel til der manglet alligevel
»Mue, no hår a så Bebe te dæ,
mor nu har jeg så bebe til der
ka do no å sæj Bebe te mæV
kan du nu og sæj bebe til mæv
Do ved nok te do ska vær gue ve næ,
du ved nok til du skal være god ved næ
de wa slæt ett pæen, såen som do snakket te mæ l«
de var slæt ikke pæn sådan som du snakket til mig l

Tilbage