Knud å Sofi

Ve Knud kam hjem fræ Amerika,
ved knud kom hjem fra amerika
wa dæ jen Ting dæ lo ham o Sinnd,
var der en ting der lå ham på sinnd
dæ wa en Piig, han så gjaan vild hay
der var en pige han så gerne vil hay
å hinnd måt han si å finnd.
og hende måtte han sin og finnd


Han håd fuldest mæ hind te Skuel å te Præst,
han havde fuldest mig hendes til skuel og til præst
å hun wa den sødeste Piig,
og hun var den sødeste pige
ihwo vidt han håd rejst i Øst å i Vest,
ihwo vidt han havde rejst i Øst og i vest
håd han ålde funden hind Liig.
havde han aldrig funden hendes liig


Så stod han en Daw i hans Bååndoms- Ejny
så stod han en dag i hans bååndoms ejny
han wa hallfremmet, træt å fåknøt,
han var hallfremmet træt og fåknøt
en Kuen håd giwwen ham den Beskejn,
en kone havde giwwen ham den beskejn
te Sofi å hind Mand wa _fløt.
til sofi og hendes mand var flyttede


Æ Rejjs, han håd goer, håd wan dyyer å longv
en rejjs han havde gård havde været dyyer og longv
å no skuld han jenn draw tebååg,
og nu skulle han alene draw tilbage
men si hind villd han ino engong,
men sin hendes villd han endnu engong
om hun å wa en andenes Mååg.
om hun og var en andenes mage


Han håd ålde fåt så, te han mindt hind et godt,
han havde aldrig fåt så til han mindt hendes det godt
å de måt han no fåtryyd,
og de måtte han nu fåtryyd
de wa nok en sælle Lykk hun håd fåt,
de var nok en sælle lykk hun havde fåt
hind Mand wa en dowen Slyyd.
hendes mand var en dowen slyyd


Han kam ind te Sofi en Daw hun wa jenn,
han kom ind til sofi en dag hun var alene
hun wa falmet, å småt so et ud,
hun var falmet og småt so det ud
hun kjæænd wol knap ham dæ så lænng håd wan henn.
hun kjæænd vel knapt ham der så længe havde været henn
»Ka do kinnd mæ?« --— »Ja, de æ jo Knud!«
ka du kinnd mig ja de en jo knud


Hun so o ham dæ wa drawwen så lundt,
hun so på ham der var drawwen så lundt
hans Ring skuld ha smykket hind Håend,
hans ring skulle have smykket hendes håend
hun tøtt, te hun hååd et så undt, så undt,
hun syntes til hun havde det så undt så undt
- -— åå, hwem der ino håd wan Båen!
Åh hwem der endnu havde været barn


Di græed begge tow i en sælle Ti,
de græed begge tog i en sælle ti
å ingen kund sæjj et Uer.
og ingen kunne sæjj det uer
Så gik han—— å no håd han sjet Sofi
så gik han og nu havde han sjet sofi
få siist Gong hier o æ Juer.
får siist gang hier på en juer

Tilbage