JENS MADSEN Å ANN-SOFI

Jens Madsen wa en Fishermand a gammel Sømandsslæit,
jens madsen var en fishermand jeg gamle sømandsslæit
han sejlet o di stue Haww, fræ han hun wa en Knæjt,
han sejlet på de store have fra han hun var en knæjt
no wa han gywt å bløw dæhiemm å drøw æ Fiskeri,
nu var han gift og blev dæhiemm og drøw en fiskeri
hans Kuen gik rundt å soold æ Fisk, å hun hjed Ann-Sofi.
hans kone gik rundt og soold en fisk og hun hjed ann sofi


Så wa et da en Vinterdaw, æ Fjord wa frossen te,
så var det da en vinterdaw en fjord var frossen til
Jens gik deruud å stanget Ol å tindt æ Føø ve de,
jens gik derude og stanget ol og tindt en føde ved de
så væænd æ Vind sæ lii mæ jet, de ka jo somti hænd's,
så væænd en vind sig lide mig alligevel de kan jo somti hænd s
æ Is brød op å ham i Drøwt, å de drøw å mæ Jens.
en is brød op og ham i drøwt og de drøw og mig jens


De rewnet å de skildest ad, de sukket å de sang ,
de rewnet og de skildest ad de sukket og de sang
å Jens han løv så stærk, han kunnd, å øwer æ Revner sprang,
og jens han løv så stærk han kunde og øwer en revner sprang
men innd ve Land stod Ann-Sofi, hun jamret å tow o :
men innd ved land stod ann sofi hun jamret og tog på
„Aå, Jens, åå, Jens, mi bitte Mand, hvodan skal et dæ go?'
aå jens Åh jens mit, min bitte mand hvodan skal det der go


Men Jens han ham endda i Land å trasket sinde hjem,
men jens han ham endda i land og trasket sinde hjem
han skiændt o Ann-Sofi å såå; „Mon do æ ve di fem?
han skiændt på ann sofi og sagde mon du en ved de fem
A sejlet o di stue Haww, ham åldti godt i Land,
jeg sejlet på de store have ham åldti godt i land
hwo ka do tænk, te a hund drowwn i sån et lille Wand ! '
hvor kan du tænke til jeg hund drowwn i sån det lille wand

Tilbage