»A måt hen«, såå Niels Peder, »dengong dæ bløw Kri,
jeg måtte hen sagde niels peder dengong der blev kri
de wa strenng, men si Konng må en lyster;
de var strenng men sin konng skal en lyster
a meldt mæ te Tjennest å fand mi Losi,
jeg meldt mig til tjennest og fand mit, min losi
å a fæk Gevær å Tornyster.
og jeg fik gevær og tornyster
Kjøvenhawn er en stue å løste By,
kjøvenhawn er en store og løste by
dæ wa Morskav så manne Stæjje,
der var morskav så mange steder
men om Awtenen wa mi Lemmer som Bly,
men om aftenen var mit, min lemmer som bly
å så wa æ Seng jo bæjje.
og så var en seng jo bedre
A wownt en Nat ve å høør di rovt: Brand!
jeg wownt en nat ved og høre de rovt brand
æ Vegtere pev i dje Fløjter,
en vegtere pev i deres fløjter
dæ wa Rummel a Vuun dæ kjoor atte Wand,
der var rummel jeg vuun der kjoor om wand
dæ wa Tummel mæ Stæjjer å Sprøjter.
der var tummel mig stæjjer og sprøjter
A kam ud å æ Seng, å de gik i en Rof,
jeg kom ud og en seng og de gik i en rof
de wa ett fri, a bløw let fåskrækket;
de var ikke fri jeg blev let fåskrækket
a tøtt a wa nøj te å tåål te mi Slof,
jeg syntes jeg var nøj til og tåål til mit, min slof
men han wa ett nem å fo vækket.
men han var ikke nem og få vækket
»Do ska op! Ka do høør der æ Brandalarm!
du skal op kan du høre der en brandalarm
de brænder et Stæj.i æ Næærhjed!«
de brænder det stæj i en næærhjed
A lættet æ Djøøn å fæk fat i hans Arm,
jeg lættet en djøøn og fik fat i hans arm
for a kjænd jo let te hans Sæærhjed.
for jeg kjænd jo let til hans sæærhjed
Men de Swar han ga håd a ett vint å fo,
men de swar han gav havde jeg ikke vint og få
de hjalp ett te a kommandieret;
de hjalp ikke til jeg kommandieret
han fånam o æ Vekk: »Den er ett værm ino,
han fånam på en væg den er ikke værm endnu
læ wos ett fo wo Nattsøwn spolieret!«
læ os ikke få vor nattsøwn spolieret
— »Nææj, a hå jo ålde wan mej i Kri«,
nææj jeg har jo aldrig været med i kri
såå Jens, »men Soldat hår a wan,
sagde jens men soldat har jeg været
å fåtææl let fræ mi Soldaterti,
og fåtææl let fra mit, min soldaterti
de tænker a gjaan te a kan.
de tænker jeg gerne til jeg kan
Æ Tjennest wa strenng, uha hwor en swettl
en tjennest var strenng uha hvor en swettl
æ Marsjeren wa hoer ve æ Bjeen,
en marsjeren var hår ved en bjeen
æ Lønning wa knap, den fåslow jo ett,
en lønning var knapt den fåslow jo ikke
å ingenting kund en fåtjeen.
og ingenting kunne en fåtjeen
Jen Gong wa a kommen så håt i Kniiv,
en gang var jeg kommen så håt i kniiv
te a snåe wa ve å lii Nø;
til jeg snart var ved og lide nø
de gik så vidt, a måt sææl mi Piiv
de gik så vidt jeg måtte sælge mit, min piiv
for å fo let Smør te mi Brø.
for og få let smør til mit, min brø
Men mi Nø må ha læjjen Wohærre o Sinnd,
men mit, min nø skal have læjjen vor herre på sinnd
å de ka a ålde glemm,
og de kan jeg aldrig glemme
a kam te å spel Kort å håd Held te å vinnd,
jeg kom til og spel kort og havde held til og vinnd
å de hjalp mæ ud å æ Klemm!«
og de hjalp mig ud og en klemm
— »Di Folk«, såå Henrik, »ka sajt vær tefreds,
de folk sagde henrik kan sajt være tefreds
dæ kam mej i æ Kri i ottåførre,
der kom med i en kri i ottåførre
men vi, dæ måt hen i fiiråtres,
men vi der måtte hen i fiiråtres
hå Grund te bådde å klaww å sørre.
har grund til både og klaww og sørgede
Di stue derøwwe i Kjøvenhawn
de store derøwwe i kjøvenhawn
vild nok ha æ Fedreland skuld fåswååres,
vil nok have en fedreland skulle fåswååres
•men gi wos no Skyydtøw dæ wa te no Gawn,
men giver os nu skyydtøw der var til nu gavn
næj de villd di ett, o æ Pææng skuld dæ spååres.
næj de villd de ikke på en penge skulle der spååres
Vi lo i wo Skanser som Muws i dje Hwol
vi lå i vor skanser som muws i deres hwol
å fæk dawwle Besøg a di tysk Granater;
og fik dawwle besøg jeg de tysk granater
ålt hwa vi fæk lawet skød di i Smol,
alt hvad vi fik lawet skød de i smol
å manne føeld a di dannsk Soldater.
og mange føeld jeg de dannsk soldater
Di lo ve wo Sii å wa sooret å døø,
de lå ved vor sii og var sooret og døde
vi ander ba te Wohærre vild spåår wos;
vi andre bad til vor herre vil spåår os
vi frøs å fæk osse wal let te æ Føø,
vi frøs og fik også vel let til en føde
de wa ett a tænk o, te vi skuld kund klåår wos.
de var ikke jeg tænke på til vi skulle kunne klare os
Jen Daw wa en tysk Soldat så fræk,
en dag var en tysk soldat så fræk
han sprang op o æ Wold å rovt nued te wos;
han sprang op på en wold og rovt nued til os
så såå wo Kaptejn, vi skuld pel ham væk,
så sagde vor kaptajn vi skulle pel ham væk
ino håd vi Krued å Kuller ve wos.
endnu havde vi krued og kugler ved os
A sæjt å ga Ild, å æ Tysker dratt,
jeg sæjt og gav ild og en tysker dratt
a trowe ålde han rejjst sæ mie,
jeg trowe aldrig han rejjst sig mie
å a bløw ruest som en braw Soldat,
og jeg blev ruest som en braw soldat
a ønsket te a kund ha skøt no flie.
jeg ønsket til jeg kunne have skøt nu flie
A mindt den Daw te de Kup, a fæk goer,
jeg mindt den dag til de kup jeg fik gård
wa snåe de grummest a håd bedrøwwen,
var snart de grummest jeg havde bedrøwwen
men no, ve en blywwe let op i æ Oer,
men nu ved en blywwe let op i en år
vild a ønnsk, te den Tysker ino håd wan løwwend.
vil jeg ønnsk til den tysker endnu havde været levende
Hwem ved, om der ett wa en kjøn bette Knæjt,
hwem ved om der ikke var en kjøn lille knæjt
dæ måt grææd fåde han håd mest hans Fåe;
der måtte grææd fåde han havde mest hans far
te a den Daw fæk tawwen så groww godt Sæjt,
til jeg den dag fik tawwen så groww godt sæjt
æ jet a di tungest Minder a håe«.
en alligevel jeg de tungest minder jeg håe
Ååja«, swåår Niels Peder, »enhwæ hå sett,
Ååja swåår niels peder enhwæ har sett
den Slaww hår en anden åsse wan mej te;
den slaww har en anden åsse været med til
om en undlywwet nowwe, de ved en ett,
om en undlywwet nogle de ved en ikke
en fæk ett å si hwem æ Kuller fand Vej te.
en fik ikke og sin hwem en kugler fand vej til
Den fjaar Oktober ve Frederiksstad
den fjaar oktober ved frederiksstad
wa en Daw så strenng, te en ålde ka glemm en,
var en dag så strenng til en aldrig kan glemme en
æ Prøjsere stormet, vi splett dem ad,
en prøjsere stormet vi splett dem ad
å manne kam ålde tebååg te dje Hjemmen.
og mange kom aldrig tilbage til deres hjemmen
Dje Trommer slow Stormmars, de hawwlet mæ Bly,
deres trommer slog stormmars de hawwlet mig bly
Folk ræænd fræ Huus, dæ gik op i Lowwer,
folk ræænd fra huus der gik op i lowwer
men vi stod imued å vi holdt æ By,
men vi stod imued og vi holdt en by
vi skød, å æ Tyskere føeld som Flowwer.
vi skød og en tyskere føeld som flowwer
øwe trejhunder Danskere lo å wa døø,
øwe trejhunder danskere lå og var døde
de wa et Mirakel en anden skuld spååres;
de var det mirakel en anden skulle spååres
men te Menneskens Bøen ska såen legges ØØ,
men til menneskens børn skal sådan legges ØØ
de kan no da ilde fåswååres!«
de kan nu da ilde fåswååres
Copyright ISCA Software 2023-