Æ Herredsfowwed i Skjaan fæk Besøg,
en herredsfowwed i skjaan fik besøg
Søren Grim holdt uddenfå mæ hans Øg,
søren grim holdt uddenfå mig hans Øg
di dampet a Værrm, en kund si di håd ræend,
de dampet jeg varme en kunne sin de havde ræend
han kam for å melld te hans Goer wa bræend.
han kom for og melld til hans gård var bræend
No, han måt jo ind å gi regti Beskejn,
nu han måtte jo ind og giver rigtig beskejn
hans Kall wa let lådden ved Foroerstii,
hans kall var let lådden ved foroerstii
demm håd han i Daw wan ve å swii,
demm havde han i dag været ved og swii
som de jo wa Skek å Brug o æ Ejn.
som de jo var skek og brug på en egn
Men så wa et de gik så rivegal,
men så var det de gik så rivegal
få lissom han no stod å swej en Kal,
får ligesom han nu stod og swej en kal
wa æ Dyjr rænd fræ ham mæ Ild i si Hoer,
var en dyjr rænd fra ham mig ild i sin hår
de tæænd i no Halm — å så bræænd æ Goerl
de tæænd i nu halm og så bræænd en goerl
— »Ja lii te æ Bunnd,
ja lide til en bunnd
»Og saa brændte det hele?«
og så brændte det hele
vi prøwwet endda å vild red hwa vi kunnd!«
vi prøvet endda og vil red hvad vi kunde
Æ Herredsfowwed tøgget let o de hie,
en herredsfowwed tøgget let på de her
jaa — såen nued kunnd jo naturligvis skie.
jaa sådan nued kunde jo naturligvis skie
Han fand no Papir å begyndt å skryww,
han fand nu papir og begyndt og skyer
di sad stell å hoor kons æ Pæen dæ krasset,
de sad stell og hoor kun en pæn der krasset
så løst han et op å vild høør om de passet,
så læste han det op og vil høre om de passet
de wa lissom dæ luret en Skjælm i hans Yww:
de var ligesom der luret en skjælm i hans yww
»Søren Grim fra Borris har i Dag forklaret,
søren grim fra borris har i dag forklaret
at hans Gaard er brændt, der blev intet sparet;
at hans gaard er brændt der blev intet sparet
hans Kalve er laadne ved Foraarstide,
hans kalve er laadne ved foraarstide
og dem var han nu i Færd med at svide
og dem var han nu i færd med at svide
med brændende Halm under Dyrenes Bug,
med brændende halm under dyrenes bug
som det hos Bønder er Skik og Brug.
som det hos bønder er skik og brug
Men en Kalv løb fra ham med Ild i sit Haar,
men en kalv løb fra ham med ild i sit har
og saa — efter Egnens Skik — brændte hans Gaard«.
og så efter egnens skik brændte hans gaard
Søren Grim wa te Tie let lænng om å fatt,
søren grim var til tie let længe om og fatt
men de vild han ett læ sæ mærk mej, han latt
men de vil han ikke læ sig mærk med han latt
som han lisså nøww håd fåstanden de hjele,
som han lisså nøww havde fåstanden de hjele
hwa æ Herredsfowwed skrøw skuld jo nok vær rele.
hvad en herredsfowwed skrøw skulle jo nok være rele
Hwa wa et no dæ stod — »efter Egnens Skik?« —
hvad var det nu der stod efter egnens skik
ja regti — jow, de passe lii o en Prek!
ja rigtig jo de passe lide på en prek
Copyright ISCA Software 2023-