Laurine

Laurine wa Enke å godt ve Majt,
laurine var enke og godt ved majt
hun sad i en gue gjældfri Goer,
hun sad i en god gjældfri gård
hun håd såånset å ta æ Tie i Ajt
hun havde såånset og ta en tie i ajt
å samlet sæ nued i di gue Oer.
og samlet sig nued i de god år
En fatte Piig wa hun ilaw hun wa ung,
en fatte pige var hun ilaw hun var ung
men så bløw hun gywt å æ Lykk håd wan mæ hind,
men så blev hun gift og en lykk havde været mig hendes
å de håd hun lowet Wohærre engong,
og de havde hun lowet vor herre engong
te hwa han vild betrow hind, skuld ingen fo fræ hind.
til hvad han vil betrow hendes skulle ingen få fra hendes


Dæ kam et Kwinndfolk en Daw fræ æ Stråend
der kom det kwinndfolk en dag fra en stråend
å villd da så gjaan ha let Mjelk i si Spand,
og villd da så gerne have let mjelk i sin spand
de wa bløwwen så småt mæ Fesk i æ Gåen,
de var blevet så småt mig fesk i en gåen
å de knev mæ æ Føø te hind sjel å hind Mand.
og de knev mig en føde til hendes selv og hendes mand
Laurine såå: »Nææ, de foe do ett,
laurine sagde nææ de foe du ikke
enhwæ ska veed å hold Huws mæ sett;
enhwæ skal veed og holde hus mig sett
do ka sætt dæ, så vil a løøs et Guds Uer,
du kan sætt der så vil jeg læse det guds uer
de trænge vi te i de hie Tie«.
de trænge vi til i de her tie
Pastor Hansens Prekensbog lo o æ Buer,
pastor hansens prekensbog lå på en bor
den kåst hun op i å løøst et Pa Sie.
den kåst hun op i og løøst det par sie


Æ Feskekuen satt sæ andegtig å lyyj,
en feskekuen satt sig andegtig og lyyj
te æ Uer wa gue kund hun fåsto,
til en uer var god kunne hun forstå
de wa knap nok hun fattet hwa di betyyj,
de var knapt nok hun fattet hvad de betyde
men dæ bløw så Amen, å no måt hun go.
men der blev så amen og nu måtte hun go
Hun tøtt jo, Laurine wa lii wal hoer,
hun syntes jo laurine var lide vel hår
å hun sukket ide hun gik ud å æ Goer:
og hun sukket ide hun gik ud og en gård
»Pastor Hansen æ ves en groww gue Mand,
pastor hansen en ves en groww god mand
men hans Preken fyldt da så let i mi Spandt«
men hans preken fyldt da så let i mit, min spandt

Tilbage