Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
I Aaret 1922 mente jeg at være naaet saa vidt, at jeg
kunde være bekendt at søge Forbindelse med et Forlag.
Jeg samlede de bedste af mine trykte og utrykte Digte
og gav Samlingen Navnet: Gj em m -Æ vv el. Dette
Manuskript til min syvende Bog sendte jeg til det Gyl-
dendalske Forlag i København. Efter et Par Maaneders
Ventetid meddelte Forlaget mig, at deres litterære Kon-
sulent havde anbefalet Bogen til Udgivelse. Men da det
for Forlaget var noget af et Eksperiment at udgive en
Dialektbog, vilde de foreslaa, at den kun blev trykt i 500
Eksemplarer, og at jeg først, naar Bogen var udsolgt,
modtog mit Honorar, som blev 250 Kroner. Med Brevet
fulgte en Prøveside i lille Format og med smaat Tryk.
Jeg svarede, at jeg ikke gerne vilde gaa ind paa disse
Betingelser, men at jeg kunde tænke mig at lade den
trykke for egen Regning, hvis Forlaget saa vilde tage
den i Kommission. Dette Forslag accepterede Forlaget,
og jeg lod nu min Ven, Bogtrykker Strandbygaard i
Skjern, trykke Bogen i 2000 Eksemplarer. Nu bestemte
jeg selv Bogens Pris og Udstyr, og Aage Jørgensen teg-
74
nede Vignetter til den. „Gjemm-Ævvel' kom i Handelen
. oktober 1922 ; det varede ikke længe, før det første Op •
lag var udsolgt, og senere er der udsendt et andet, tredie
og fjerde Oplag, som alle er udsolgte. lalt 12,000 Ek-
semplarer. „Gjemm-Ævvel' var tilegnet min gode Ven og
Raadgiver, Evald Tang Kristensen.
Samtidig med, at jeg passede min Fabriksvirksomhed,
fortsatte jeg mit jydske Forfatterskab som Fritidssyssel.
1 Efteraaret 1923 udsendte jeg paa eget Forlag Bogen
Skowwer', som indeholdt en lille jydsk Dilettantkome-
die: „En skidt Knæjt', samt nogle Smaafortællinger. I
1925 udkom Digtsamlingen: „Megstur' paa Haase & Søns
Forlag. Min næste Digtsamling: „Bindingsværk' blev
udsendt hos Gyldendal i Efteraaret 1927, senere fulgte
et andet Oplag, ialt 6000 Eksemplarer.
Jeg havde i flere Aar tænkt paa at benytte en Del af
mit Livs Oplevelser til en større Prosafortælling, men da
et saadant Arbejde var mig uvant, havde jeg svært ved
at finde den rette Form. Det stod paa i fire Aar, og Gang
efter Gang lagde jeg Arbejdet til Side for senere at tage
det op paany. Medens jeg arbejdede paa denne Bog, havde
jeg en ejendommelig Oplevelse. Jeg besøgte en dødssyg
Mand, som havde været en interesseret Læser af mine
Bøger, og han spurgte mig, om jeg for Tiden arbejdede
paa noget nyt. Da jeg sagde Ja og røbede lidt om Bogens
Indhold, udbrød han ærgerligt: „Det er dog skammeligt,
nu ligger jeg her og skal dø, og saa faar jeg ikke eden
Bog læst !' Bogen kom til at hedde: „Paa Nebo Bjerg'
og den blev udsendt hos Gyldendal i Oktober 1928. Se-
nere solgte jeg Oversættelsesretten til et hollandsk Bog-
forlag, Bosch & Keuning i Baarn, for 100 Gylden, og de
Udsendte den hollandske Udgave i 1932. Jeg fik tilsendt
et hollandsk Blad, hvori Bladets Redaktør havde anmeldt
75
Bogen. Da jeg stavede mig igennem Anmeldelsen, blev
jeg overrasket ved at se, at Redaktøren omtalte mig som
en god Bekendt. Jeg mente ikke at have Bekendte i
land, men da jeg saa Redaktørens Navn, gik det op for
mig, at han virkelig havde været indenfor mine Døre en-
gang, og at vi havde tilbragt et Par Timer sammen en
Søndag Eftermiddag.
•At „Paa Nebo Bjerg' ikke er noget litterært Kunst-
værk, indser jeg selv, og det gav de fleste Anmeldere og-
saa til Kende. Men jeg mente, at Bogen dog maaske kunde
have Interesse for en og anden som et menneskeligt Do-
kument, og denne Antagelse har jeg faaet bekræftet.
Nogle Lærere og Lærerinder i Vejle spillede Dilettant-
komedie for at skaffe Midler til Fodtøj til fattige Skole-
børn. Til denne saakaldte „Træskokomedie' skrev jeg
Skuespillet: „Halvbrødrene', som blev opført fire Gange
i November og December 1928. Stykket blev udsendt i
Bogform i 1929, og da Gyldendal ikke ønskede at tage
Bogen i Kommission, blev den udsendt paa Ejnar Munks-
gaards Forlag. Et andet dramatisk Arbejde: „Da Tæk-
kemandens Ilyttede', blev ligeledes opført som Træskoko-
medie. Det blev spillet fire Gange i 1931, og det blev ud-
sendt i Bogform hos Munksgaard i 1932. Digtsamlingen :
„Æ Inderlomm' udkom i 1930, og min 60 Aars Fødsels-
dag blev markeret ved Udsendelsen af „Skribbenskaller'
i 1933. Digtsamlingen: „Bøen å gammel Folk' udkom i
1937, og da det i 1943 var min 70 Aars Fødselsdag, ud-
sendte jeg Digtsamlingen: „Awtensææd'. Et Par af mine
Venner, Forfatteren Salomon J. Frifelt og Forretnings-
fører Tobiesen Kragelund arrangerede en Prænumerant-
tegning, som fik god Tilslutning. 868 Mænd og Kvinder
tegnede sig paa Forhaand som Købere af Bogen. Et Par
Piecer med religiøst Indhold: „Kristeligt Arbejde'
76
verdsligt Sindelag' og: „Gammeldags Gudsfrygt', fik en
god Modtagelse hos Læsere og Anmeldere. Og mine to
Udvalgte jydske Digte' er trykt i 6000 Eksem-
Bind: „
plarer.
Gunnar M. Nielsens Bog: „Anton Berntsen og hans
Digtning' udkom hos Ejnar Munksgaard i Efteraaret
1940.
Mit jydske Forfatterskab har ikke blot givet mig et
økonomisk Udbytte, men ogsaa megen Glæde og Opmun-
tring. Jeg har erfaret, at jydsk Dialektdigtning ikke blot
er en intim Kunst for de indviede, men at der ogsaa i
denne jævne Sprogform kan gives Udtryk for noget fæl-
lesmenneskeligt. Førende litterære Kritikere har givet
anerkendende Vurderinger af mit Forfatterskab, og mine
Bøger er bleven læst i smaa Hjem, hvor man ellers ikke
giver Penge ud til Digtsamlinger. Dialektdigtning har en
særlig Evne til at vække Minder og Længsler hos Men-
nesker, der har lært Maalet paa deres Moders Skød.. Det
gælder ikke mindst vore danske Landsmænd i fjerne Ver-
densdele. En Mand, som har tilbragt nogle Aar i Amerika,
har fortalt mig, at han en Aften sad sammen med en
Kreds af Danske i en sydamerikansk By. En Mand i Sel-
skabet tog en af mine Bøger op af Lommen og gav sig
til at læse jydske Digte. Det havde den Virkning, at en
Kone brast i heftig Graad. Hendes Mand tyssede paa
hende og sagde: „Saa saa, Marie Men hun udbrød: „A
vil hjem Y' Da hun hørte Hjemstavnens Maal, blev Længs-
len saa stærk, at den helt tog Magten fra hende.
Efter at jeg engang havde læst nogle af mine jydske
Digte i Radioen, fik jeg Brev fra en ældre dansk Forret-
ningsmand i Helsingfors. Han havde lyttet til min Op-
læsning og ønskede nu at købe de Bøger, jeg havde læst
OP af. Efter at jeg havde sendt ham Bøgerne, skrev han,
77
3)
„smilende gennem Taarer'
at han nu havde læst dem ——
-—- men der var ingen, der saa det, for han sad ganske
alene. En kvindelig Tandlæge i Buenos Aires skrev til
mig, at hun opfriskede sine Barndomsminder fra Vejle _
egnen ved at læse mine jydske Vers.
Da „Gjemm-Ævvel' udkom i 1922, var jeg saa dristig
at sende et Eksemplar til Selma Lagerlöf, og hun svarede
mig med et lille Brev:
„Stor tack för Gjemm-Ævvel! Trots at språket till en
början förekom mig mycket mesopotamiskt, har det dock
lyckets mig att upptäcke den humor och sanning, som
döljer sig i dickterna. Lycka till och god fortsättning !'
I Efteraaret 1933 var jeg til et Møde i Vestjylland,
som varede i syv Timer. Der var to Foredrag om Efter-
middagen; derefter en Spisepause, hvor man tømte de
medbragte Madkurve, og om Aftenen var der Oplæsning,
Musik og Sang. Et Uvejr med Storm og Torden rasede
samtidig ude i Naturen, men det forstyrrede ikke os, der
var inden Døre. Mødet forløb godt, men bagefter kom
jeg til at 'tænke paa, om det dog ikke var for meget af
det gode med saa mange Ord paa een Gang? Om man
ikke hellere skulde prøve paa at sige noget med faa Ord,
som kunde blive husket? Det var Anledningen til, at jeg
begyndte at skrive Lørdags-Rim i Vejle Amts Folkeblad.
Da disse Rim syntes at falde i god Jord hos Læserne, blev
denne lille Gren af mit Forfatterskab fortsat i en Række
Aar. Min Ven, Bogtrykker Strandbygaard i Skjern, som
har trykt mange af mine Bøger, ønskede i 1936, at jeg
skulde levere ham Stof til en lille Tryksag, som han ved
Juletid vilde sende til sine Venner og Forretningsforbin-
delser. Han fik et lille Udvalg af mine Lørdags-Rim, og
Udsendelsen af disse smaa Epigramhefter blev fortsat i
Aarene derefter. Dels derved og dels ved at blive aftrykt
78
i andre Blade fik mine Rim en videre Udbredelse. Det er
sket flere Gange ved Møder paa fremmede Steder, at et
Menneske kom hen til mig og citerede et af mine Rim,
som vedkommende havde fundet særlig Behag i. Et Ud-
valg af disse Epigrammer med Tegninger af Jensenius
blev udsendt i Bogform i 1947. I Sommeren 1945 be-
gyndte jeg et nyt Arbejde med at skrive en lille daglig
Artikel til Vejle Amts Folkeblad. Et Udvalg af disse
smaa Betragtninger er samlet i Bogen: „Tanker om Men-
nesker', som udkom i Efteraaret 1949.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| De mange aar jeg har i Verden levet af Anton Berntsen (1950) |
Copyright ISCA Software 2023-