Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Det var folkemindesamleren Evald Tang Kristensen,
der gav min far, Anton Berntsen, mod til at udsende
sin første bog. Det var aldrig faldet ham ind, at de små
vers, han havde liggende, var egnede til udgivelse i bog-
form. En dag kom Tang Kristensen ind i min fars stue
og sagde: — De skal udgive en bog! Min far forsikrede,
at det var han i hvert fald overbevist om, han ikke
skulle, men Evald Tang Kristensen forlangte at se,
hvad der lå i skrivebordsskuffen.
Efter at have set papirerne igennem sagde han: — Ja,
det kan godt gå an, men det er jo for lidt. De kan vel
se, at det kan der ikke blive en bog ud af. Nu kommer
jeg igen på onsdag, og så får De skrevet noget mere til
den dag. Far svarede, at det blev der nu ikke noget af,
men Evald Tang Kristensen var urokkelig. Hele som-
meren stillede han to gange om ugen, og hver gang gav
han ordre til, at der blev produceret noget mere.
I efteråret 1914 var bogen klar til at gå i trykken.
Den kom til at hedde »Noget«, en beskeden titel, som
der til enhver tid må være dækning for — forudsat, at
der står noget på siderne i en bog. Det var ikke menin-
gen, den skulle i handelen, men det fremgår af min
fars regnskaber, at den på et eller andet tidspunkt kun-
ne købes for den svimlende pris af 75 øre. Kun 3 af de
29 digte var skrevet på jysk. »Mi Olldmor« var fars før-
ste forsøg på at anvende dialekten fra sin hjemegn øst
for Vejle. Da Evald Tang Kristensen læste d'ette digt,
sagde han straks: — Ja, her har De Deres felt!
Efter at have udsendt nogle få bøger med jyske digte
og prosafortællinger fik min far sit gennembrud i 1922
med »Gjemm-Ævvel«. Den udkom i 4 oplag, ialt 12.000
eksemplarer. Nogle af digtene i nærværende samling
er taget fra »Gjemm-Ævvel«. Andre er hentet i »Bin-
dingsværk« (1927), »Awtensææd« (1943) og »Gue Ven-
ner« (1951). Et par digte stammer fra »Skribbenskaller«
(1933) og »Bøen å gammel Folk« (1937). Ingen af disse
ting er med i »Udvalgte jydske Digte«, hvis sidste —
lidt forøgede — udgave udkom i 1968.
Anna Louise Berntsen.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Atterorsplowwen af Anton Berntsen (1971) |
Copyright ISCA Software 2023-